Eiffel Tower

Paris

Da Gustave Eiffel skabte det berømte tårn, viste han sine fremragende ingeniørevner samt et fast greb om industrialderens kommende æstetik. Otis ingeniører måtte ligeledes være opfindsomme og finde nye måder at designe tårnets elevatorer på - ikke kun en, men to gange, for et århundrede siden.

Franskmanden henvendte sig først til Otis, lige inden tårnet åbnede i 1889. De skulle have elevatorer til nord- og sydsøjlerne, som skulle bringe besøgende til andet niveau - uden at forstyrre tårnets ikoniske silhuet.

Det var relativt ligetil at konstruere elevatorer til første niveau: Søjlernes ben var brede og lige nok til en konventionel elevator. Et andet var at installere elevatorer til andet niveau med den skarpe krumning. Der var ikke noget fransk firma, der var villige til at påtage sig dette komplekse job.

Otis ingeniører designede to store hydrauliske kabelelevatorer, som kørte på skinner. De store smukke motorer blev i sig selv en turistattraktion.

I 1980'erne henvendte franskmændene sig igen til Otis, denne gang for at redesigne tårnets elevatorsystem som en del af en større renovering.

Elevatorerne til toppen var den største udfordring. Otis ingeniører brugte computermodeller til at analysere de mange vanskeligheder, herunder tårnets svajning og vinde, som kan nå op til 100 km i timen.

De kom frem med et radikalt nyt system: Two Duolift™ elevatorer med den længste udendørs bane nogensinde - 160 meter. Hver elevator består af to kabiner, som virker som hinandens kontravægt. Når den ene kabine går op, kommer den anden ned.

Galvaniserede kabler og afisningsanordninger på stolene gør, at elevatorerne virker året rundt, selv under hårde vejrforhold.

Otis moderniserede Duolift elevatorerne i 2001.